Ønsker man at styrke moderne risikostyring og risikoledelse muliggøres det blandt andet ved at skabe organisatoriske platforme eller netværk, hvor interesserede kan finde den nødvendige viden, nyheder på området og diskutere og udveksle erfaringer.
Vi har derfor specialiseret os i at opbygge, udvikle og servicere organisationer og netværk, der arbejder med risikostyring og risikoledelse.
Vi fungerer for indeværende som sekretariat for tre danske organisationer, der er specialiserede i risikostyring eller risikoledelse: PRIMO Danmark, Danske Risikorådgivere, Den Trygge Kommune og Dansk Selskab for Risikoledelse (DSFR). Hertil kommer vores arbejde med en række danske og internationale risikonetværk.
EIRM har initieret dannelsen af PRIMO (Europe og Danmark) og DSFR, og EIRM understøtter arbejdet med og udviklingen af alle tre organisationer i tæt samarbejde med bestyrelser og medlemmer (risikoeksperter og beslutningstagere). EIRM bidrager med generel sekretariatsbistand, med risikofaglig viden, med projekter og research, med nyhedsformidling etc., der tilsammen fokuserer organisationens virke og sikrer relevante tilbud og udviklingsmuligheder for medlemmerne.
Kontakt Finn Kjær Jensen for yderligere information.